Carabao Cup-finale: optakt, odds og det fulde overblik

Nu er det afgjort. Manchester City og Arsenal mødes den 25. februar på Wembley Stadium i et brag af en Carabao Cup-finale. Sidst de to mandskaber mødtes på Englands nationalstadion var den 23. april sidste år. Her vandt Arsène Wenger over Pep Guardiola i FA Cup-semifinalen med 2-1. Sergio Agüero bragte The Citizens i front efter en times tid. Nacho Monreal fik bragt balance i regnskabet for The Gunners omkring ti minutter senere. I den forlængede spilletid var det Alexis Sánchez som sikrede sejren, efter han opfangede Danny Welbecks helkiksede afslutning.

 

Spil på Carabao Cup-finalen hos Unibet

 

Når Manchester City og Arsenal mødes, er der nærmest garanti for mål og god underholdning. Det er således over syv år siden, at en kamp mellem The Citizens og The Gunners endte 0-0. Kampen, som blev spillet den 5. januar 2011, vil nok bedst blive husket for to røde kort til henholdsvis Bacary Sagna og Pablo Zabaleta. Siden da er det blevet til seks City-sejre, fem Arsenal-sejre og fem uafgjorte opgør. Den mest mindeværdige kamp må være den vanvittige 6-3-sejr til Man City hjemme på Etihad den 14. december 2013. Fernandinho scorede to gange for hjemmeholdet, mens Sergio Agüero, Álvaro Negredo og Yaya Touré også kom på tavlen. Theo Walcott scorede to gange for gæsterne og i overtiden kom Per Mertesacker også på måltavlen.

 

Optakt: Manchester City – Arsenal

Manchester City

The Citizens har med slid og slæb fået spillet sig frem til Carabao Cup-finalen. Deres første kamp i turneringen var mod West Bromwich Albion på The Hawthorns. Leroy Sané bragte gæsterne i front allerede efter tre minutter, men Claudio Yacob fik udlignet for hjemmeholdet efter 72 minutter. Glæden var dog kort for West Brom, fordi Leroy Sané scorede sit andet mål fem minutter senere og sikrede Manchester City sejren.

I næste runde skulle Man City hjemme på Etihad op imod Wolverhampton Wanderers fra den næstbedste række. Der skulle dog en straffesparkskonkurrence til for at finde en vinder af opgøret. Både efter 90 og 120 minutter stod der nemlig 0-0 på tavlen og i den efterfølgende straffesparkskonkurrence blev reservemålmand Claudio Bravo den helt store helt, da han pillede to straffespark i streg. Sergio Agüero sikrede sejren med sit straffespark til 4-1.

Kvartfinalen og de to semifinaler

I kvartfinalen skulle The Citizens en tur til King Power Stadium for at møde Leicester City. Bernardo Silva scorede kampens første mål efter 26 minutter, og det lignede rigtig længe et sejrsmål, men dybt inde i dommerens tillægstid begik Kyle Walker et straffespark som Jamie Vardy omsatte til scoring, og så skulle Manchester City igen ud i forlænget spilletid. Her blev der ikke scoret, så endnu en gang skulle vinderen findes efter straffesparkskonkurrence. Jamie Vardy bankede bolden forbi mål, og Claudio Bravo reddede Riyad Mahrez’ forsøg, hvilket betød at Man City vandt 4-3.

Bristol City fra den næstbedste række ventede i semifinalen, og det skulle vise sig at være en svær opgave at ekspedere turneringens helt store overraskelse ud. I det første opgør hjemme på Etihad bragte Bobby Reid gæsterne i front på et straffespark, men Kevin De Bruyne fik udlignet for The Citizens, og Sergio Agüero sikrede sejren i overtiden med sin scoring til 2-1. På Ashton Gate Stadium i det andet opgør scorede Leroy Sane til 1-0 i første halvleg, og Sergio Agüero udbyggede føringen kort inde i anden halvleg. Det lignede en stensikker City-sejr, men lige pludselig fik Marlon Pack reduceret, og da Aden Flint fik udlignet var spændingen tilbage i opgøret. Kevin De Bruyne scorede dog til 2-3 med få sekunder tilbage, så det endte med en samlet sejr på 5-3 til Pep Guardiolas tropper.

 

Arsenal

The Gunners har haft en forholdvis nem vej til finalen. Faktisk er alle deres kampe, inklusiv finalen, blevet spillet i London. De startede ud med at slå Doncaster Rovers hjemme på Emirates med 1-0. Theo Walcott scorede kampens eneste mål efter 25 minutter.

Derefter skulle de møde Norwich City på hjemmebane, og det lignede længe et exit, fordi Josh Murphy havde bragt udeholdet foran efter 34 minutter. De 8.800 Norwich-fans måtte dog tage skuffede hjem på grund af en 18-årig debutant ved navn Eddie Nketiah. Han blev skiftet ind efter 85 minutter og udlignede til 1-1 efter blot 15 sekunder på banen. I den forlængede spilletid headede Nketiah sit andet mål i kassen og sørgede for en 2-1-sejr til Arsenal.

Mod West Ham i kvartfinalen var det Danny Welbeck der blev dagens mand i skysovs. Han scorede nemlig kampens enlige mål kort før pausen, og det betød, at Arsenal skulle op imod deres London-rivaler Chelsea i to semifinaleopgør.

I det første opgør på Stamford Bridge blev det en meget taktisk affære. Ingen af holdene formåede at få puttet kuglen i kassen, og derfor skulle det hele afgøres hjemme på Emirates i det andet opgør. Her scorede Pedro Rodríguez allerede efter fire minutter, men målet blev dog korrekt annulleret for offside. Eden Hazard bragte Chelsea foran efter syv minutter på grund af sløset forsvarsspil fra The Gunners. Der skulle dog ikke gå mere end fem minutter før et selvmål af Antonio Rüdiger bragte balance i regnskabet. I anden halvleg dukkede Granit Xhaka op i boksen og scorede sejrsmålet til 2-1 efter en times spil. Jublen ville ingen ende tage på Emirates Stadium, og det er Arsenals første Carabao Cup-finale siden det pinlige 1-2-nederlag til Birmingham City den 26. februar 2011.

 

Spilforslag

Som skrevet før er der nærmest garanti for god underholdning og masser af mål, når The Citizens og The Gunners krydser klinger. Derfor er vi også overbevist om, at begge mandskaber får scoret mindst et mål, og det er der faktisk ganske fin værdi i at spille på.

Et begge hold scorer-væddemål belønnes i skrivende stund med odds 1,68 hos 888sport, og det er vores spilforslag til Carabao Cup-finalen.

 

Følg spilforslaget hos Unibet