2010
08.28

Malmø Open 2010 som foregår på Casino Cosmopol har ikke været den store danske succes indtil videre. Således har det bedste resultat i serien indtil videre været Martin Clemmesen som blev nummer 5 i deres Pot Limit Omaha 1000+100 SEK event. Dog spåede mange at runner-up ved Aussie Millions Main Event 2010 – Fredrik Brinck var et godt bud på dansk sejr, men han måtte desværre takke af på en 24. Plads i Main Event.

Det danske håb

Det danske håb er dog ikke slukket endnu. Således er Anders Gersel på finalebordet ved den store Main Event som har et buyin på 20.000 SEK. Anders Gersel er dog ikke et navn særlig mange har hørt om før, og det er simpelthen fordi at han er en af de spillere som bevæger sig meget under radaren når det kommer til PR og reklame for sig selv som person i pokerverden.

Den samlede stilling for finalebordet ser således ud>

Mikael Norinder 1.065.500
Paul Kristoffersson 623.000
Daniel Lundgren 454.500
Jimmy Jönsson 344.000
Faraz Soltanzadeh 273.000
Claes Stjernberg 186.000
Anders Gersel 110.500
Hussein Aqil 93.500

Når spillet genoptages i dag lørdag vil blinds være på 10.000 / 20.000 og der vil være en ante på 2000 chips. Således skal Anders på seriøst arbejde med sin stack, men mon ikke det kan lade sig gøre.

2010
08.15

Gus Hansen har siden kl. 10.00 dansk tid imorges været i kamp med den unge high-stakes komet Tom ’durrrr’ Dwan og kampen mellem de to herrer har snart stået på i 5 timer.

Kampen foregår på Full Tilt Pokers højeste Pot Limit Omaha borde hvor blinds er på $500/$1000, dog har de to valgt at spille med CAP systemet som gør at hver pot højest kan komme på $40.000 som dog også er et pænt beløb.

Inden de to valgte at spille CAP var det dog de normale $500/$1000 PLO Heads up borde hvor Gus blandt andet tog en meget heldig pot hjem mod Dwan hvor sidstnævnte har ramt et top set i esser hvor danskeren hiver en straight hjem på river.

Gus foran lige nu

Hvor meget de hver især enten er oppe eller nede har ingen et decideret overblik over lige nu, men umidelbart ser det ud til at Gus Hansen er et godt stykke oppe i regnskabet mod Dwan.

De to er stadig i gang og for railbirds kan man gå ind og overvære dysten på bordet ’Pine Falls’ på Full Tilt Poker hvor de to herrer på nuværende tidspunkt har følgende stacks

Gus Hansen $40.495

Tom ’durrrr’ Dwan $74.488

Theo med kæmpe overskud

Derudover har Theo Jørgensen som er kendt under nicket ’THEDONKEYNO1’ også været i gang ved den virtuelle felt hos poker giganten og er blevet noteret for et overskud på intet mindre end $168.000 i løbet af aftenens og nattens strabadser for den danske PLO specialist.