Erik Seidel vinder 250000 AUD turnering i Aussie Millions

Der er virkelig kommet godt gang i pokeren på Crown Casino i Melbourne, Australien. Main Event under Aussie Millions 2011 er godt i gang, og sent i aftes kunne Full Tilt Poker proen Erik Seidel rejse sig som vinder af verdens hidtil dyreste turnering i poker. Turneringen fik besøg af nogen af de største profiler inden for poker, men ingen af dem kunne måle sig med Erik Seidel da først kortene var i luften. Med sejren følger intet mindre end 2.500.000 AUD som må varme enormt i den amerikanske spillers budget.

Sam Trickett var manden der skulle elimineres, og det blev gjort af Seidel til trods for at han var markant bagud i chips da de tog var heads-up, men tålmodigheden sejrede, og Erik Seidel kunne langt om længe kalde sig vinder af den vanvittige turnering som kostede mere end 1 million danske kroner at spille med i.

Trickett har dog ikke det store at brokke sig over. Han besatte nemlig andenpladsen i turneringen hvilket gav ham 1.500.000 AUD i præmie, og med en frisk sejr i Highroller turneringen som havde et indskud på 100.000 AUD, må man sige at Sam Trickett er brændende varm i poker i disse tider.

Sam Trickett

Det er dog ikke kun i turneringer at Sam Trickett gør en god figur. I december tog han som mange andre også turen til Macau og de høje cash games og det endte med et vanvittigt plus på £1.000.000 til englænderen. Med de flotte resultater i de store turneringer må Sam Trickett efterhånden regnes for at være en af de faste spillere i de højeste spil.

David Benyamine gjorde også sit i den store 250.000 AUD turnering, og han kunne tage pæne 1.000.000 AUD med fra turneringen på hans afsluttende 3. plads i det samlede felt.

Med et indskud på 250.000 AUD var der en præmiepulje på omregnet 27 millioner danske kroner til uddeling blandt deltagerne.