Gus Hansen har siden kl. 10.00 dansk tid imorges været i kamp med den unge high-stakes komet Tom ’durrrr’ Dwan og kampen mellem de to herrer har snart stået på i 5 timer.

Kampen foregår på Full Tilt Pokers højeste Pot Limit Omaha borde hvor blinds er på $500/$1000, dog har de to valgt at spille med CAP systemet som gør at hver pot højest kan komme på $40.000 som dog også er et pænt beløb.

Inden de to valgte at spille CAP var det dog de normale $500/$1000 PLO Heads up borde hvor Gus blandt andet tog en meget heldig pot hjem mod Dwan hvor sidstnævnte har ramt et top set i esser hvor danskeren hiver en straight hjem på river.

Gus foran lige nu

Hvor meget de hver især enten er oppe eller nede har ingen et decideret overblik over lige nu, men umidelbart ser det ud til at Gus Hansen er et godt stykke oppe i regnskabet mod Dwan.

De to er stadig i gang og for railbirds kan man gå ind og overvære dysten på bordet ’Pine Falls’ på Full Tilt Poker hvor de to herrer på nuværende tidspunkt har følgende stacks

Gus Hansen $40.495

Tom ’durrrr’ Dwan $74.488

Theo med kæmpe overskud

Derudover har Theo Jørgensen som er kendt under nicket ’THEDONKEYNO1’ også været i gang ved den virtuelle felt hos poker giganten og er blevet noteret for et overskud på intet mindre end $168.000 i løbet af aftenens og nattens strabadser for den danske PLO specialist.

Share