Poker på Twitch

Hvis man er ny til poker, er det helt generelt en rigtig god idé, at sætte sig ind i poker strategi. I modsætning til casino spil, er poker til dels et videnspil, hvor dine evner til at træffe gode beslutninger i nøglesituationer belønnes med procenter i din favør.

Kan du f.eks. læse dine modstandere, og ved at du får pengene ind med 80% chance for at vinde, er det markant bedre end de 49% du får på sort/rød på rouletten.

At poker er et videnspil understreges også af det faktum, at tusindvis af pokerspillere lever af at spille poker. Det betyder, at poker er deres eneste indtægtskilde, og det er det vel at mærke måned efter måned, år efter år. Det ville næppe være muligt, hvis poker kun drejede sig om held.

Lær poker fra gode spillere på Twitch

twitch_haand

Med ovenstående in mente, er det selvfølgelig afgørende at du lærer, hvornår det er en god idé at raise, bette, calle og folde. Der er ingen let vej til denne viden, for det kommer med erfaringen ved at spille tusindvis af hænder.

Derfor kan det være en god idé, at kigge en erfaren spiller lidt over skulderen, mens han spiller. På streaming-tjenesten Twitch kan du helt gratis følge masser af knalddygtige pokerspillere, som livestreamer deres spil via Twitch til deres følgere, og på den måde få gode råd til poker.

Det vil sige, at de filmer deres skærm, mens de spiller online poker, og ved hjælp af kommentarer de giver undervejs i hænderne, kan du komme helt ind i hjernen på en knivskarp pokerspiller midt i en spændende pokerhånd.

Twitch kontra coaching-sites

Der findes masser af coaching-sites, hvor video coaches optager videoer af deres spil og lægger det ud til medlemmer af deres side. Disse coaches er også ofte professionelle pokerspillere, og kvaliteten af mange af videoerne er bestemt helt i top. Men at abonnere på disse pokercoaches video-service er ofte omkostningsfuldt.

På Twitch koster det ingenting at følge disse poker pro’er live in action, og selv om kvaliteten af analyserne ofte også er en smule lavere, når det foregår “live and direct”, kan man sige, at det er en perfekt måde at lære poker på, uden at bruge en krone på coaching.

Coaching er dog at foretrække, hvis du er en seriøs pokerspiller, som i forvejen har en fin indtjening på poker og ønsker at rykke op til næste niveau, men for nybegyndere i poker er Twitch bestemt et oplagt sted at starte.

Hvem er værd at følge på Twitch?

Når nu du sidder og overvejer at oprette en gratis konto på Twitch, så du kan følge hundredvis af pokerspillere, når de spiller, er det selvfølgelig værd at tage et kig på, hvem der er værd at følge på Twitch.

Herunder kommer vores bud på en række spændende Poker Twitch-konti som er værd at følge:

Alexander “KP” Petersen: http://www.twitch.tv/alexkp_poker/profile

Randy “nanonoko” Lew: http://www.twitch.tv/nanonoko/profile

Jaime Staples: http://www.twitch.tv/pokerstaples/profile

Jason Somerville: http://www.twitch.tv/jcarverpoker/profile

Daniel Negreanu: http://www.twitch.tv/dnegspoker/profile

Jonas Palsgaard: http://www.twitch.tv/jonaspalsgaard1

Ben “LikeCricket?” Spragg: https://www.twitch.tv/spraggy

Gå selv på opdagelse på Twitch her, hvor du nemt via søgefeltet kan finde mange flere pokerprofiler, som sender live fra tid til anden.

Få en email når der sendes live

Det er en god idé at abonnere på så mange som muligt, hvis du vil have et stort udvalg af streams, fordi der ikke er nogle garantier for, at spillerne lige sidder og streamer, når du er klar foran skærmen.

Tilmeld dig i stedet email-service, så du får en email når dem du følger sender live. Det er en super smart måde at komme med fra starten på.

Husk også på, at du kan se videoer på hver af profilerne, hvis de har gemt en video af en tidligere session. Mange af de store vil have et stort udvalg af videoer, som du kan give dig i kast med, hvis der ikke lige er livestream, mens du er på.

Sådan fungerer Twitch

Twitch logo

Mens flow-tv oplever nedgang i antallet af seere, så er der streamingtjenester der oplever, at de får flere og flere følgere.

En af de mest populære streamingtjenester i verdenen, er Twitch, som endda er 100 % gratis. I denne artikel vil vi beskrive detaljeret, hvad Twitch er, hvordan du kommer til at benytte det, og hvad du kan få ud af Twitch.

Hvad er Twitch?

Twitch er en online streamingtjeneste, men ikke ligesom Netflix, HBO og Viaplay. Det er en gratis tjeneste, hvor den almindelige person, har mulighed for at livestreame ud til verdenen. Det er uanset om man vil livestreame, at man sidder og spiller, om man ordner have, eller man synger en sang.

Mulighederne er rigtig mange i Twitch, hvor det især er gaming og gambling der er blevet populært. Mange millioner af mennesker sidder dagligt og følger med i de største E-sports på Twitch, da de største kampe i Counter Strike, League of Legends, DOTA 2 og FIFA sendes direkte og gratis på tjenesten.

Poker er dog også en mulighed at livestreame, da rigtig mange pokerspillere sender live fra deres pokersessioner. Så ønsker du at blive en bedre pokerspiller, så kan du se andre spille poker online på Twitch.

Hvornår begyndte Twitch?

Vi skal helt tilbage til juli 2011 for at finde dagen, hvor Twitch gik live. Dengang var der dog ikke mange besøgende, og det var meget nichepræget, det der foregik på Twitch.

Typisk blev det brugt i forbindelse med hobbyer, hvor man kunne sidde og livestreame ud til enkelte af sine venner.

I løbet af de seneste år, har det dog virkelig taget fart, og det skyldes især populariteten af E-Sport. E-Sport har nemlig hjemme på Twitch, hvor du kan se lige præcis alt det, som du måtte ønske. Fordelen af det hele er, at det er gratis, medmindre du ønsker et abonnement, hvor der ikke er reklamer, eller hvis du ønsker at donere penge til de streamere, der ofte sidder og sender live helt gratis.

Professionelle på Twitch

I takt med at Twitch blev mere og mere populært, blev det også en mulighed at leve af at livestreame. Det er der derfor rigtig mange mennesker der gør i dag, hvor de sidder og spiller live.

De sørger for, at de får masser til at abonnere på deres kanal, og så kan de begynde at tjene penge på reklamepenge. Reklamepengene er dog ikke den eneste måde hvorpå streamere kan tjene penge.

Mange streamere lever af de donationer, som de får af deres seere. Donationerne kan være på alt fra $1 og op til flere tusinde $, og hvis man har mange tusinde følgere, så kan det hurtigt give en masse penge.