Dette års vinder af World Series of Poker Main Event 2010, Jonathan Duhamel har valgt at donere $100.000 til velgørenhed efter han vandt dette års største pokerturnering i Las Vegas. Canadieren der gik hen og vandt imponerende $9.000.000 stillede forleden op til et tv interview hvor han offentliggjorde at han ville donere $100.000 til børneorganisationen Montreal Children’s Foundation.
Jonathan Duhamel er ikke den første vinder af WSOP Main Event der vælger at donere en bid af hans store gevinst til velgørenhed. Jerry Yang der vandt turneringen i 2007 valgte også at donere en klækkelig del af hans gevinst til velgørenhed, og senest så vi også danske Peter Eastgate donere sit armbånd til velgørenhed som indbragte UNICEF en check på $147.500.
Ikke brugt nogen penge endnu
I det lange interview til CBS fortæller Duhamel også at han ikke har brugt nogen af pengene fra sin $9.000.000 store gevinst endnu, udover de omtalte $100.000 som nu går til et rigtig godt formål i Canada hvor han selv kommer fra. Det skal blive spændende at se om Duhamel også engang vælger at sætte sit eget WSOP Main Event armbånd til salg hos eBay.com som vi så det med Peter Eastgate, men måske er canadieren glad for armbånd, hvem ved.
Med sejren i WSOP Main Event var der altså godt og vel 50 millioner danske kroner til canadieren der har virket meget sympatisk under hele forløbet, efter hans sejr i turneringen blev en realitet. Om den næste vinder af WSOP Main Event også har tænkt sig at dele ud af sin gevinst til velgørenhed må nok siges at være et interessant spørgsmål, men med en førstepræmie der de seneste par år har været i omegnen af 50 millioner danske kroner skulle det virke muligt at man havde lyst til at donere en lille bid af kagen til et godt formål.